Klubben blev stiftet med formålet om bl.a. at udbrede kendskabet til futsal. Første sæson bød på stor succes med hele 189 medlemmer, og klubben fik dermed lynhurtigt status som Danmarks største futsalklub – den første af sin slags med fokus på at få de yngste årgange med også. Med hensyn til det sportslige endte klubbens herresenior samt U17-hold på andenpladsen i deres respektive puljer. U17-holdet tabte desuden udelukkende point til puljevinderen, IF Skjold Sæby, som senere hen gik hele vejen og vandt DM for U17.