Om Klubben

Aalborg Futsal Klub (AFK) blev dannet i 2013 med det formål at lave en klub, hvor interesserede kunne komme til at spille Futsal. Selvom Futsal siden 1989 har været FIFA, UEFA & DBU’s (fra 2008) eneste bud på et officielt indendørs fodboldspil, så bliver Futsal i de fleste almindelige danske fodboldklubber primært spillet som et lidt kuriøst alternativ til den klassiske indendørsfodbold. Resultatet er, at Futsal de fleste steder lever en skyggetilværelse spillet af få interesserede trænere og spillere. Dette ønsker Aalborg Futsal Klub at gøre op med.

Ikke som en konkurrent til de etablerede fodboldklubber og deres tilbud, men som et vinteralternativ til de spillere – og trænere – der ønsker at bruge vintermånederne på et anderledes sjovt, tempofyldt og for både tekniken & spilinteligensen meget udviklende spil. Derfor er det også et af formålene med dannelsen af Aalborg Futsal Klub at være med til at udbrede kendskabet til Futsal og bidrage til, at Futsal bliver et naturligt tilbud i så mange fodboldklubber som muligt. Blandt andet gennem afholdelsen af trænerkurser, spillercamps, stævner og gennem formidlingen af viden & træningsøvelser her på hjemmesiden.